De fleste forretningssamarbejder starter i god tro og med gensidig entusiasme – og det er netop derfor, de færreste får skrevet en ordentlig aftale, før de går i gang. Problemet opstår typisk først senere, når noget ikke går som forventet, og der ikke findes noget at falde tilbage på. En samarbejdsaftale er ikke udtryk for mistillid – den er en forsikring, der gør det muligt at samarbejde uden konstant at skulle genforhandle de grundlæggende vilkår.

Hvad er formålet med samarbejdet?

Start med at få skrevet ned, præcis hvad samarbejdet skal opnå, og hvad hver part bidrager med – kapital, arbejdstid, kunder, teknologi eller andet. Uklarhed her er roden til de fleste senere konflikter, fordi parterne ofte har forskellige, uudtalte forventninger til, hvad "samarbejde" egentlig betyder i praksis.

Ejerskab og fordeling

  • Hvem ejer det, der skabes i samarbejdet – produkter, kunderelationer, intellektuelle rettigheder?
  • Hvordan fordeles en eventuel indtjening eller besparelse mellem parterne?
  • Hvis der er tale om et investeringssamarbejde: hvilken ejerandel eller hvilket afkast får investoren, og på hvilke vilkår?

Roller, ansvar og beslutninger

Definér, hvem der har ansvar for hvad i det daglige, og hvordan beslutninger, der påvirker begge parter, skal træffes. Er der tale om et samarbejde mellem to virksomheder, bør det også fremgå, hvem der har ret til at repræsentere samarbejdet udadtil – over for kunder, leverandører eller offentligheden.

Fortrolighed og konkurrence

De fleste samarbejder indebærer, at parterne deler oplysninger, de ikke ønsker offentliggjort – kundelister, priser, teknologi eller strategi. En fortrolighedsklausul (NDA) bør være på plads, før den slags oplysninger udveksles. Overvej også, om der er behov for en konkurrenceklausul, der forhindrer den ene part i at bruge samarbejdet til at konkurrere direkte med den anden bagefter.

Hvordan afsluttes samarbejdet – hvis det bliver nødvendigt?

Det er langt lettere at aftale en exit, mens stemningen er god, end når en konflikt allerede er opstået. En samarbejdsaftale bør derfor beskrive, hvordan parterne kan træde ud af samarbejdet, med hvilket varsel, og hvad der sker med fælles aktiver, kunder eller igangværende projekter, hvis det sker.

Skal aftalen laves af en advokat?

Ved mindre, uformelle samarbejder kan parterne ofte selv formulere de centrale punkter. Men jo mere kapital, ejerskab eller langsigtet forpligtelse der er involveret, jo mere taler det for at få en advokat til at kvalitetssikre aftalen – særligt hvis samarbejdet indebærer investering eller fælles ejerskab af aktiver.

Er du i gang med at finde den rette samarbejdspartner? Se aktive opslag om samarbejde, eller opret dit eget, hvis det er dig, der søger.

208