Net debt (netto rentebærende gæld) er forskellen mellem virksomhedens rentebærende gæld og dens likvide midler. Begrebet er centralt i enhver virksomhedshandel, fordi det er det, der bygger broen mellem virksomhedens driftsværdi og det beløb, ejeren reelt får udbetalt.
Kort svar: Net debt = rentebærende gæld − likvider (kasse og bankindestående). Jo højere net debt, jo mere trækkes fra virksomhedens Enterprise Value, før man når frem til Equity Value – det beløb, ejeren sidder tilbage med. Se sammenhængen i Enterprise Value vs. Equity Value.
Hvad tæller med som gæld?
Typisk medregnes banklån, kassekredit, leasinggæld og anden rentebærende gæld. Almindelig, ikke-rentebærende driftsgæld – som leverandørgæld, der indgår i den løbende arbejdskapital – holdes normalt uden for net debt-opgørelsen og håndteres i stedet gennem en eventuel Working Capital Adjustment.
Hvad tæller med som likvider?
Kassebeholdning og bankindestående, der reelt er frit disponibelt. Er der bundne midler (fx deponerede beløb til en konkret forpligtelse), bør det afklares særskilt i forhandlingen, om de skal indgå.
Hvorfor er det ofte en kilde til uenighed?
Net debt-opgørelsen kan virke teknisk enkel, men i praksis er der ofte forhandling om detaljerne: Skal ubetalte skatter eller feriepengeforpligtelser regnes med som gældslignende poster? Hvordan behandles leasingaftaler? Det er netop den slags spørgsmål, som en grundig due diligence og en klar aftale om beregningsmetoden er med til at afklare, inden der opstår uenighed sent i processen.
Locked Box eller Completion Accounts
Hvornår net debt (og arbejdskapital) opgøres – på et fastlåst tidspunkt før handlen (Locked Box) eller ved selve closing (Completion Accounts) – er et selvstændigt forhandlingspunkt, som har stor betydning for, hvem der bærer risikoen for udsving i perioden op til overdragelsen. Det uddyber vi i et kommende, mere specialiseret M&A-indhold.
70