Ud over regnskaber og tal vil en seriøs køber altid gennemgå virksomhedens juridiske forhold grundigt som en del af due diligence-processen. Jo bedre dokumenteret disse forhold er, før du sætter til salg, jo hurtigere kan processen gennemføres – og jo mindre er risikoen for, at manglende papirer skaber mistillid eller giver anledning til at forhandle prisen ned.

Selskabsdokumenter og ejerforhold

Sørg for, at vedtægter, stiftelsesdokumenter og eventuelle senere ændringer er samlet og opdaterede. Er I flere ejere, bør en ejeraftale foreligge skriftligt og afspejle den faktiske ejerfordeling – uklarhed om ejerskabet er noget af det, der oftest forsinker en handel unødigt.

Kommercielle aftaler og kontrakter

Gennemgå og saml alle væsentlige kommercielle aftaler skriftligt – distributør- og agentaftaler, leverandørkontrakter, licensaftaler, salgs- og leveringsbetingelser, eventuelle franchiseaftaler samt lejekontrakter for lokaler. Mundtlige aftaler eller uklare, uskriftlige forståelser er svære for en køber at lægge vægt på og bør formaliseres, længe før en salgsproces sættes i gang.

Pantsatte aktiver og gæld

Skab overblik over, hvilke aktiver – varelager, driftsmidler, køretøjer eller andet – der er stillet som sikkerhed for virksomhedens gæld, og hvilken gæld en eventuel køber kan overtage sammen med aktiverne. Uklarhed her kan gøre en ellers enkel handel unødigt kompliceret at strukturere korrekt.

Forsikringer

Dokumentér virksomhedens forsikringsdækning: erhvervs- og driftstabsforsikring, erhvervsansvarsforsikring, eventuelle branchespecifikke forsikringer samt den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. En køber vil ofte spørge specifikt ind til, om dækningen er tilstrækkelig og kan videreføres efter en overtagelse.

Ansættelsesforhold

Sørg for, at alle medarbejdere har skriftlige ansættelseskontrakter, der lever op til gældende regler, og at eventuelle overenskomster er dokumenteret. Har I brugt konkurrence- eller kundeklausuler over for medarbejdere, bør de være opdaterede og juridisk holdbare – forældede klausuler risikerer slet ikke at kunne håndhæves, hvis det bliver relevant.

Immaterielle rettigheder

Er der patenter, varemærker eller designs registreret i virksomhedens navn, bør registreringerne være opdaterede og dokumenterede. Det samme gælder domænenavne, der er en del af virksomhedens forretning – se vores gennemgang af, hvordan du undgår tvister om domænenavne og varemærker.

Arbejdsmiljø

Har virksomheden ansatte, er en opdateret arbejdspladsvurdering (APV) et lovkrav – og noget en køber ofte vil efterspørge som en del af sin gennemgang af virksomhedens generelle compliance-niveau.

Miljøgodkendelser

Kræver driften miljøgodkendelser, bør de være gyldige og opdaterede. Er der historisk risiko for jordforurening på en ejendom, virksomheden anvender, er det bedre selv at få afdækket det tidligt end at få det opdaget af en køber undervejs i processen.

Produktsikkerhed

Sælger virksomheden fysiske produkter, bør du kunne dokumentere, at de lever op til gældende danske og europæiske sikkerhedskrav. Manglende dokumentation her kan i værste fald rejse tvivl om hele forretningsgrundlaget hos en køber.

Tilladelser og godkendelser

Kræver branchen særlige tilladelser eller myndighedsgodkendelser for at drive virksomheden lovligt, bør de være samlet, gyldige, og det bør være klart, om de kan overføres til en ny ejer, eller om der skal søges nye godkendelser efter en overtagelse.

Verserende tvister

Er der verserende retssager, klager eller krav mod virksomheden, bør de oplyses åbent og tidligt i processen. Bliver de opdaget af køber selv under due diligence i stedet for oplyst af dig, skader det tilliden markant mere, end en åben og tidlig oplysning ville have gjort.

Hvorfor betaler det sig at gøre det her, før du sætter til salg?

Langt de fleste af disse forhold bliver alligevel efterspurgt af en seriøs køber under due diligence. Forskellen på at have styr på det i forvejen og først finde det frem, når køber beder om det, er ofte forskellen på en proces, der glider let, og en proces, der trækker ud i uger eller måneder – med risiko for, at køber undervejs mister tilliden eller forhandler prisen ned.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager det at få styr på de juridiske forhold?

Det afhænger af virksomhedens kompleksitet, men jo tidligere du går i gang – gerne som en del af den generelle salgsmodning – jo mindre bliver det en flaskehals, når en køber først er fundet.

Skal jeg selv oplyse om verserende tvister, eller kan jeg vente på, at køber spørger?

Du bør altid oplyse det selv, tidligt i processen. Bliver det opdaget af køber under due diligence i stedet, skader det tilliden markant mere, end en åben oplysning fra start ville have gjort.

Er det nødvendigt med en ejeraftale, hvis vi kun er to ejere, der er enige om det meste?

Ja. En skriftlig ejeraftale er relevant, uanset hvor enige I er i dag – den bliver særligt vigtig, hvis I på noget tidspunkt bliver uenige, eller når en køber skal vurdere ejerforholdene under en handel.

Vil du have hjælp til at gennemgå virksomhedens juridiske forhold, før du sætter den til salg? Book en uforpligtende samtale, eller læs den fulde gennemgang af, hvordan du i det hele taget forbereder virksomheden til salg.

117