EVA-modellen (Economic Value Added) værdiansætter ved at tilbagediskontere de forventede leverede resultater fra selskabet i forhold til det forudsatte afkastkrav fra selskabets aktionærer, og er således en funktion af selskabets forventede nettooverskud i forhold til offeromkostningerne på selskabets investerede kapital. Kort sagt måler modellen, om virksomheden reelt skaber merværdi ud over det afkast, ejerne og långiverne kræver – eller om den tværtimod tærer på værdien.
Kort svar: EVA = (ROIC − WACC) × Investeret kapital. Er afkastet af den investerede kapital (ROIC) højere end kapitalomkostningen (WACC), skaber virksomheden merværdi. Modellen bruges typisk som supplement til EBITDA-multipelmetoden og DCF-modellen ved mere komplekse værdiansættelser.
Hvordan beregnes EVA?
EVA beregnes som forskellen mellem virksomhedens afkast af den investerede kapital (ROIC, Return on Invested Capital) og kapitalomkostningen (WACC), ganget med den investerede kapital:
EVA = (ROIC − WACC) × Investeret kapital
Er ROIC højere end WACC, skaber virksomheden en merværdi ud over bogført værdi. Er ROIC lavere end WACC, tærer driften reelt på virksomhedens værdi, selvom regnskabet kan vise et pænt overskud. Er ROIC og WACC lige store, svarer virksomhedens værdi til den bogførte værdi af egenkapitalen.
EVA-modellen versus DCF-modellen
EVA-modellen tager udgangspunkt i mange af de samme underliggende nøgletal som DCF-modellen, og de to metoder giver derfor typisk resultater, der ligger tæt på hinanden. Forskellen er tilgangen: hvor DCF-modellen tilbagediskonterer de fremtidige frie pengestrømme direkte, tager EVA-modellen udgangspunkt i den bogførte kapital og lægger den tilbagediskonterede merværdi (EVA) oveni år for år. Det gør EVA-modellen god til at illustrere, i hvilke perioder værdiskabelsen reelt sker.
Hvorfor er EVA-modellen nyttig?
EVA-modellens store styrke er, at den kobler værdiskabelse direkte til kapitalomkostningerne. En virksomhed kan sagtens vise vækst i omsætning og overskud og alligevel ødelægge værdi, hvis afkastet af den investerede kapital er lavere end det, investorerne kræver. Omvendt kan en mindre, kapitallet virksomhed med højt ROIC skabe betydelig værdi, selvom det absolutte overskud er beskedent. Det gør EVA-modellen særligt relevant, når man skal vurdere kvaliteten af en virksomheds indtjening – ikke kun størrelsen af den. Se også, hvordan det spiller sammen med goodwill i den samlede prisfastsættelse.
Hvornår giver EVA-modellen mest mening?
Modellen bruges typisk til at supplere DCF-modellen og EBITDA-multipelmetoden ved mere komplekse værdiansættelser – fx ved større handler, ved sammenligning af kapitaltunge virksomheder på tværs af brancher, eller når man ønsker at vurdere, om en virksomheds vækst reelt skaber værdi for ejerne. For mindre virksomhedshandler er EBITDA-multipelmetoden ofte tilstrækkelig og langt hurtigere at anvende i praksis. Se vores trin-for-trin-guide til at beregne virksomhedens værdi med den metode.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder ROIC og WACC?
ROIC (Return on Invested Capital) er virksomhedens afkast af den investerede kapital. WACC (Weighted Average Cost of Capital) er den gennemsnitlige omkostning ved virksomhedens kapital – altså det afkast, ejere og långivere som minimum kræver.
Er EVA-modellen relevant for en almindelig SMV?
For de fleste mindre og mellemstore virksomheder er en EBITDA-multipel hurtigere og tilstrækkelig. EVA-modellen bliver mest relevant ved større eller mere kapitaltunge virksomheder, eller når man ønsker at vurdere kvaliteten af indtjeningen mere præcist.
Kan EVA være negativ, selvom virksomheden har overskud?
Ja. Hvis afkastet af den investerede kapital (ROIC) er lavere end kapitalomkostningen (WACC), tærer virksomheden reelt på sin værdi, selvom regnskabet viser et positivt resultat.
Vil du have et hurtigt estimat af din virksomheds værdi uden at skulle regne på ROIC og WACC? Prøv vores gratis værdiansættelsesværktøj, eller læs vores samlede guide til værdiansættelse af virksomhed for et overblik over alle metoderne.
81