DCF-modellen er en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel, hvor værdien af en virksomhed, et aktiv eller et forretningsprojekt opgøres som den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige, frie pengestrømme, der kan henføres til det pågældende værdiansættelsessubjekt. I modsætning til EBITDA-multipelmetoden, der tager udgangspunkt i historiske regnskabstal, ser DCF-metoden fremad og bygger værdien direkte på virksomhedens forventede fremtidige indtjeningsevne.

Hvordan fungerer DCF-modellen i praksis?

DCF-modellen bygger på tre centrale trin, der tilsammen omsætter en fremtidig forretningsplan til en nutidig kroneværdi.

1. Prognose af fremtidige pengestrømme

Først opstilles et estimat over, hvor meget frit cash flow virksomheden forventes at generere år for år i en given prognoseperiode – typisk 5-10 år. Det kræver et realistisk bud på fremtidig omsætning, omkostninger, investeringsbehov og arbejdskapital.

2. Diskontering med WACC

En krone om fem år er ikke det samme værd som en krone i dag. Derfor tilbagediskonteres de fremtidige pengestrømme med en diskonteringsrente – oftest WACC (Weighted Average Cost of Capital), som afspejler den vejede gennemsnitlige omkostning ved virksomhedens egenkapital og gæld. Jo højere risiko, jo højere WACC, og jo lavere bliver nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme.

3. Terminalværdi

Efter den konkrete prognoseperiode beregnes en terminalværdi, der repræsenterer nutidsværdien af alle pengestrømme, virksomheden forventes at generere derefter. Terminalværdien udgør ofte en stor – nogle gange den største – del af den samlede DCF-værdi, og antagelserne bag den bør derfor granskes grundigt.

Hvad er WACC, og hvordan beregnes den?

WACC er den vejede gennemsnitlige kapitalomkostning og kombinerer omkostningen ved egenkapital og fremmedkapital (gæld) efter skat, vægtet efter deres andel af virksomhedens samlede kapitalstruktur. Et simplificeret eksempel: Hvis egenkapitalen udgør to tredjedele af kapitalen til en forrentning på 10 %, og gælden udgør en tredjedel til en rente på 5 % (efter en skatteværdi på 25 %), bliver WACC: (2/3) × 10 % + (1/3) × 5 % × (1 − 0,25) ≈ 6,25 %. Denne rente bruges herefter til at tilbagediskontere virksomhedens fremtidige pengestrømme.

Hvornår giver DCF-metoden mest mening?

DCF-metoden er særligt relevant for virksomheder med en tydelig og sandsynliggjort vækstplan, hvor historiske regnskabstal ikke fanger den fulde fremtidige værdi – fx virksomheder i kraftig vækst, eller virksomheder der står over for en større strategisk ændring. Metoden bruges ofte som supplement til EBITDA-multipelmetoden ved større handler, hvor en enkelt metode sjældent giver et fyldestgørende billede alene.

Fordele og ulemper ved DCF-modellen

Fordele

  • Tager direkte højde for virksomhedens fremtidige indtjeningsevne, ikke kun historikken
  • Velegnet til virksomheder i vækst eller med planlagte strategiske ændringer
  • Giver et gennemsigtigt, forudsætningsbaseret regnestykke, der kan diskuteres og justeres

Ulemper

  • Meget følsom over for de antagelser, der lægges til grund – særligt vækstrate og WACC
  • Kræver et solidt driftsbudget og en realistisk forretningsplan for at give mening
  • Mere teoretisk krævende end multipel-metoden, og derfor sjældnere brugt alene ved mindre handler

DCF versus multipel-metoden – hvad er forskellen?

Hvor multipel-metoden er hurtig at bruge og bygger på sammenlignelige handler i markedet, kræver DCF-metoden en detaljeret forretningsplan og flere antagelser om fremtiden. Til gengæld fanger DCF-metoden bedre den værdi, der ligger i en virksomhed med en klar vækstplan, som endnu ikke er slået fuldt igennem i regnskabstallene. I praksis bruger professionelle rådgivere ofte begge metoder side om side som et kryds-tjek af hinanden – læs mere i vores samlede guide til værdiansættelse af virksomhed, hvor vi også gennemgår substansværdimetoden og de 10 faktorer, der påvirker prisen mest.

Overvejer du at sætte din virksomhed til salg? Prøv vores gratis værdiansættelsesværktøj, eller book en gratis samtale om en mere grundig værdiansættelse, der også kan inddrage DCF-modellen. Beslægtet med DCF-modellen er også EVA-modellen, som værdiansætter ud fra virksomhedens merafkast over kapitalomkostningerne.

80