"Skal jeg følge virksomhedsoverdragelsesloven, når jeg sælger mit selskab?" Svaret afhænger helt af, hvordan du strukturerer handlen – og det er netop her, mange sælgere og endda rådgivere tager fejl.

Loven kræver et reelt arbejdsgiverskifte

Virksomhedsoverdragelsesloven gælder for overdragelse af en virksomhed eller en organisatorisk selvstændig del heraf, der medfører, at medarbejderne får en ny arbejdsgiver. Det er netop dette – et reelt arbejdsgiverskifte – der er kernen i, om loven finder anvendelse.

Aktiekøb: Arbejdsgiveren skifter ikke

Sælger du aktierne eller anparterne i det ApS eller A/S, der er arbejdsgiver, sker der ikke noget arbejdsgiverskifte i lovens forstand. Selskabet – den juridiske enhed, medarbejderne er ansat i – forbliver det samme. Det er kun ejerkredsen bag selskabet, der udskiftes. Derfor falder et rent aktie- eller anpartssalg som udgangspunkt uden for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelsesområde. Se den fulde forskel i vores artikel om aktivkøb eller selskabskøb.

Aktivkøb: Her gælder loven typisk

Køber en ny ejer i stedet virksomhedens aktiver – kunder, driftsmidler, varelager, goodwill – uden at overtage selve selskabet, er der tale om en overdragelse af den økonomiske aktivitet til en ny juridisk enhed. Det udløser som udgangspunkt et reelt arbejdsgiverskifte, og dermed finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse med alle dens beskyttelser og pligter.

Betyder det, at medarbejderne står dårligere ved et aktiesalg?

Ikke nødvendigvis. Ved et aktiesalg fortsætter medarbejderne ganske enkelt ansat i det samme selskab som før, blot med en ny ejerkreds bag – deres ansættelsesforhold, anciennitet og vilkår ændres slet ikke af selve ejerskiftet, fordi arbejdsgiveren juridisk set er uændret. Beskyttelsen i virksomhedsoverdragelsesloven bliver ganske enkelt overflødig i den situation, fordi det problem, loven adresserer – risikoen for forringelser ved et arbejdsgiverskifte – ikke opstår.

Hvornår kan grænsen være mindre klar?

I praksis kan grænsen være sværere at trække ved mere komplekse handler – for eksempel hvis et aktivkøb kombineres med en efterfølgende omstrukturering, eller hvis kun en del af en virksomheds aktiviteter sælges som aktiver, mens resten fortsætter uændret. I sådanne tilfælde bør du få konkret juridisk rådgivning om, hvorvidt loven finder anvendelse på netop din handel, i stedet for at antage det ene eller det andet.

Hvorfor er det vigtigt at kende forskellen, før virksomheden sættes til salg?

Antager du fejlagtigt, at loven ikke gælder – og den reelt gør det, fordi handlen er struktureret som et aktivkøb – risikerer du som sælger eller køber at overse informations- og forhandlingspligten, hvilket kan udløse krav fra medarbejderne bagefter. Omvendt kan en unødig antagelse om, at loven gælder ved et rent aktiesalg, skabe unødig usikkerhed og administrativt arbejde, der reelt ikke var påkrævet.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg informere medarbejderne efter virksomhedsoverdragelsesloven, hvis jeg sælger mine anparter?

Loven kræver det som udgangspunkt ikke, da et rent anpartssalg ikke medfører et arbejdsgiverskifte. Du kan dog stadig have gode grunde til at informere medarbejderne af hensyn til god ledelse og tillid, selvom det ikke er en lovpligt.

Hvad afgør, om min handel er et aktivkøb eller et aktiekøb?

Det afgøres af, hvad der reelt overdrages – aktierne/anparterne i selskabet (aktiekøb) eller de konkrete aktiver og aktiviteter uden selve selskabet (aktivkøb). Se hele forskellen i vores artikel om opkøb af virksomhed.

Kan jeg vælge selv, om loven skal gælde?

Nej, det afgøres af, hvordan handlen reelt er struktureret – ikke af, hvad parterne ønsker eller aftaler indbyrdes om det.

Er du i tvivl om, hvordan din konkrete handel skal struktureres, og hvad det betyder for medarbejderne? Læs den fulde gennemgang af virksomhedsoverdragelsesloven, eller book en uforpligtende samtale.

141