Har I allerede en ejeraftale, tænker mange, at den svære del af et fremtidigt salg af virksomhed er løst på forhånd. I praksis er det ofte omvendt: en ejeraftale, der ikke er skrevet med et salg for øje, kan skabe præcis de komplikationer, den var tænkt til at forhindre.

Vedtægterne vinder – ikke ejeraftalen

Det mest oversete problem er også det mest grundlæggende: er der uoverensstemmelse mellem selskabets vedtægter og ejeraftalen, er det som udgangspunkt vedtægterne, der gælder over for tredjemand og selskabet – ejeraftalen er alene bindende mellem de ejere, der har underskrevet den. Har I for eksempel aftalt en forkøbsret eller en bestemt beslutningsproces i ejeraftalen, men vedtægterne aldrig er blevet opdateret til at afspejle det, risikerer I, at en køber eller en domstol lægger vægt på vedtægterne – ikke på det, I internt troede var gældende. Få derfor altid tjekket, at vedtægter og ejeraftale reelt stemmer overens, længe før en salgsproces går i gang.

Forkøbsret kan forsinke – eller forhindre – et eksternt salg

Har I aftalt en forkøbsret for de øvrige ejere, skal den som udgangspunkt tilbydes og afklares, før en ekstern køber kan overtage andelene. Det betyder i praksis, at en ellers klar handel med en ekstern køber kan blive forsinket, mens de øvrige ejere tager stilling til, om de selv vil benytte forkøbsretten – og i værste fald kan en medejer, der reelt ikke har råd eller lyst til at overtage andelene selv, alligevel bruge forkøbsretten som forhandlingskort eller forhalingstaktik.

Samtykkekrav kan give en enkelt medejer vetoret

Mange ejeraftaler kræver samtykke fra de øvrige ejere, før en andel kan sælges til en ekstern part – ofte for at forhindre salg til konkurrenter eller andre uønskede købere. Problemet opstår, når samtykket ikke gives, fordi en medejer reelt er uenig i selve beslutningen om at sælge, eller ønsker bedre vilkår for sig selv som betingelse for sit samtykke. Uden en klar proces for, hvad der sker, hvis samtykke nægtes urimeligt, kan hele salget gå i stå.

Medsalgspligt (drag-along): Hvad hvis tærsklen ikke nås?

En medsalgspligt tvinger normalt minoritetsejere til at sælge med, hvis en aftalt andel af selskabet – typisk 50 % eller mere – ønskes solgt til samme køber. Det gode formål er, at en køber kan få hele selskabet med i én handel. Komplikationen opstår, hvis den sælgende andel ligger lige under den aftalte tærskel: så kan medsalgspligten slet ikke aktiveres, og køber står tilbage med kun en del af selskabet – noget mange købere slet ikke er interesserede i.

Værdiansættelsesformlen holder ikke altid ved en reel handel

De fleste ejeraftaler indeholder en formel for, hvordan en ejers andel skal værdiansættes internt – for eksempel ved udtræden. Problemet er, at en sådan forhandlet formel fra flere år tilbage sjældent afspejler den pris, en ekstern køber reelt er villig til at betale i en aktuel handel. Skal formlen bruges til at afgøre en udtrædende ejers andel midt i en salgsproces, kan det skabe reel uenighed mellem ejerne om, hvad "den rigtige" pris egentlig er.

Uklare eller manglende bestemmelser er lige så problematiske som strenge

Har I slet ikke en ejeraftale, eller er den tavs om salgssituationen, er udgangspunktet efter selskabsloven, at en ejer frit kan sælge sin andel til hvem som helst, uden at det kræver samtykke fra de øvrige ejere – hvilket kan være lige så problematisk for jer, hvis I helst ville have haft kontrol over, hvem der kommer ind som ny medejer.

Sådan undgår I, at ejeraftalen bliver en hindring

  • Gennemgå ejeraftalen og vedtægterne sammen, længe før I sætter virksomheden til salg – og ret op på eventuelle uoverensstemmelser mellem dem.
  • Afklar, hvordan en forkøbsret eller et samtykkekrav konkret skal håndteres, hvis en ekstern køber melder sig – herunder tidsfrister for at svare.
  • Tjek, om medsalgspligtens tærskel realistisk vil blive udløst ved den type handel, I forventer.
  • Vurder, om den aftalte værdiansættelsesformel stadig giver mening, eller om den bør opdateres, før en reel salgsproces går i gang.
  • Få en advokat til at gennemgå ejeraftalen specifikt med et fremtidigt salg for øje – ikke kun med den daglige drift som fokus.

Hvornår bør I tage denne gennemgang, før virksomheden sættes til salg?

Så tidligt som muligt i jeres salgsmodning – ideelt et år eller mere, før I forventer at gå i gang med en reel salgsproces. Bliver problemerne først opdaget, når en køber allerede er i dialog med jer, mister I både tid og forhandlingsstyrke.

Ofte stillede spørgsmål

Kan en medejer forhindre et salg helt, hvis vedkommende ikke giver samtykke?

Det afhænger af, hvordan ejeraftalen konkret er formuleret. Mangler der en proces for, hvad der sker ved uenighed om samtykke, kan det reelt sætte salget i stå – hvilket er en af grundene til, at det er værd at få det præciseret i ejeraftalen, før det bliver aktuelt.

Hvad sker der, hvis vedtægter og ejeraftale modsiger hinanden?

Som udgangspunkt er det vedtægternes bestemmelser, der gælder over for selskabet og tredjemand. Ejeraftalen er kun bindende mellem de ejere, der har underskrevet den – derfor bør de to dokumenter altid stemme overens.

Skal vi opdatere ejeraftalen, hvis vi allerede er i gang med en salgsproces?

Det kan stadig lade sig gøre, men det er langt lettere at blive enige om ændringer, før en konkret køber og en konkret pris er i spil. Er I allerede i proces, bør I under alle omstændigheder få afklaret uklarhederne hurtigst muligt.

Er I i tvivl om, hvordan jeres ejeraftale vil spille ind på en kommende handel? Book en uforpligtende samtale, eller læs vores generelle gennemgang af, hvad en ejeraftale bør indeholde.

108